FØR PHOTOSHOOTET
Når du har skrevet til Venstrehaandsarbejde.com, vil du blive kontaktet, og vi får afklaret de overordnede detaljer omkring dato, sted m.m. Hvis det er muligt, vil vi arrangere et møde i perioden op til dagen, så vi kan tale om, hvilke billeder du ønsker, hvor de skal tages henne osv. Hvis du har specielle ønsker til billeder er du mere end velkomne til at sende dem til mig, så vi kan få det bedst mulige resultat ud af photoshootet.
Vi tager alle typer billeder:
| • Familie | • Børn/unge |
| • Konfirmand | • Model |
| • Art (No nude, Semi nude, Nude) | • Polterabend |
| • Events | • Morgengave |
| • Boudoir |
Alle modeller skal udfylde en Modelaftale. I modelaftalen specificerer fotograf og model begge to, hvilke type billeder der skal laves, om billederne må bruges til fx udstillinger, promotion af model/fotograf, salg el.lign. Modeller under 18år skal have modelaftalen underskrevet af forældre/værge. Dokumentet sikrer at alle er enige om alt fra hvad der skal ske til photoshootet, til hvordan de færdige billeder må bruges.
PHOTOSHOOT
I langt de fleste tilfælde vil photoshootet foregå i dit eget hjem, eller et sted du har valgt. Dette gør vi for at du vil kunne slappe mest muligt af, og dermed gøre dig bedst på billederne. Det kan en fordel hvis der ikke er andre tilstede, da det for mange er grænseoverskridende at skulle stå foran et kamera. Hvis du føler dig mere tryg ved fx at have en ven/veninde med til photoshootet, er du naturligvis velkommen til det.
Vi starter ud med at kigge på de forskellige muligheder der er for billeder - hvilke omgivelser der er, tøj-kombinationer, makeup osv. Derefter tager vi nogle billeder, så du kan vænne dig til at stå foran kameraet. Du vil blive guidet igennem processen, og i samarbejde med fotografen vil vi finde de bedste steder og poseringer.
Det er vigtigt at du kommer forberedt til photoshootet. Hvis det er muligt, bør du bl.a. overveje:
- • Tøj
- • Sko
- • Undertøj
- • Makeup
- • Accessories
Ved at have så mange kombinationsmuligheder, vil vi altid kunne finde noget der passer til den pågældende situation, og vi har mulighed for at ændre dit look fra billede til billede.
Barbering m.m. skal helst gøres mere end 12 timer før photoshootet, hvis det er muligt, for at undgå irriteret hud.
EFTER PHOTOSHOOTET
Så snart billederne er taget, bliver de kopieret til mindst 3 forskellige steder, så du er sikret at billederne aldrig går tabt. Billederne bliver herefter redigeret af en professional grafiker, som har mange års erfaring med digital billedbehandling, så dine billeder kommer til at se så godt ud som muligt.
Så snart billederne er færdige, vil du modtage et link via email til et skjult onlinegalleri, hvor du kan se billederne, og evt downloade dem direkte. Billederne vil oftest være klar indenfor 48 timer.
Hvis du ønsker at få jeres billeder fremkaldt, eller fx få lavet dem til en fotobog eller tryk på canvas, så kan vi også være hjælpe med det. Vi tilbyder bl.a.:
- • Fotobøger (designet af professionel grafiker, og trykt af branchens førende trykkeri)
- • Store tryk (fx. på canvas med sværeramme)
- • Slideshows (i HD, med jeres yndlingsmusik m.v. som baggrundsmusik)
- • Billederne i højeste kvalitet på CD/DVD

